Martin Damgård, Hverdagsvinkler

Webinar: Bliv uafhængig - her er de bedste europæiske ChatGPT-alternativer

Du bruger ChatGPT eller en anden amerikansk AI-chatbot, men vil gerne være uafhængig af US big tech. Kan det overhovedet lade sig gøre?

På dette webinar får du det ærlige overblik over mulighederne for at bruge europæisk AI til at arbejde smartere.

Le Chat, Lumo, chat.dk, Apertus og Flux er de stjerner, der lige nu lyser klarest på den danske og europæiske AI-himmel. Vi gennemgår dem og ser på styrker og svagheder.


Forstår de bedre europæisk kultur, er datasikkerheden større og er der en højere etisk standard? Og kan man overhovedet bruge dem til at løse kommunikationsopgaver?


Du får:

En introduktion til de enkelte værktøjer – hvad kan de bruges til, hvor er de særligt gode, hvor har de mangler?

En sammenligning af værktøjerne med udgangspunkt i tre forskellige brugsscenarier.

En ærlig vurdering af, hvordan vi kan blive uafhængige af USA og Kina med de værktøjer, der er til rådighed.


Efter webinaret vil du altså kunne gå direkte i gang med det europæiske AI-værktøj, der passer godt til dit behov.
 

Du er vant til at bruge AI-chatbots, men du behøver ikke kende Le Chat eller de andre værktøjer på forhånd.
 

Det er Christian Made Hagelskjær, der serverer overblikket for os. Han er selvstændig AI-rådgiver med virksomheden nul hype, hvor han underviser kommunikatører og andre vidensarbejdere i at bruge AI til at nå målgruppen. Og så har han en særlig interesse for digital AI-suverænitet.


Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation.

12 May

Webinar: Bliv uafhængig - her er de bedste europæiske ChatGPT-alternativer

Category

Webinar, Webinarer, Kommunikation & PR, Journalistik

Date

Start  12. maj 2026 08.00End  12. maj 2026 09.00

Location

Online

Manager

DJ Kommunikation

Registration deadline

12. maj 2026 08.00
Registration is closed