Stærk storytelling er magisk. Gode fortællere formår at tryllebinde deres publikum. Ligesom for en tryllekunstner kræver det passion, dedikation og øvelse. De fleste tryllekunsterne vil ikke afsløre deres tricks, men Helle har spurgt nogle af dem, der lykkedes med stærk storytelling, om de vil dele ud af deres tricks, og her bliver I inviteret med Bag Kulissen.
Helle gennemgår sin metode til at arbejde med storytelling som strategisk værktøj, og I introduceres for konkrete eksempler på best practice fra danske og internationale cases.
Vi sætter fokus på, hvordan storytelling kan bruges som et ledelses- og kommunikationsværktøj. I får konkrete metoder til at arbejde med fortællinger, der styrker relationerne opad i organisationen og skaber engagement på tværs.
Vi ser også på det neurologiske aspekt - hvad sker der i hjernen, når vi fortæller historier, og hvorfor er det så effektivt. Helle tror på, at det personlige lederskab starter med jeres egen fortælling, og vi drøfter derfor balancen mellem professionelle og personlige elementer. Oplægget inspirerer til at bringe sig selv i spil og kobler det med virksomhedens overordnede strategi.
Hvad kan du forvente:
En klar forståelse af, hvorfor storytelling er blevet endnu vigtigere i en AI-tid.
Konkrete værktøjer og greb, du kan implementere med det samme i jeres kommunikationsarbejde.
Inspiration til at bruge personlige fortællinger strategisk – både opad i organisationen og på tværs af teams og interessenter.
Hvem er Helle Rosendahl?
Helle Rosendahl er stifter af Storytelling Akademiet og har specialiseret sig i corporate storytelling. Hun har mere end 15 års erfaring med strategisk kommunikation og storytelling via job i bl.a. Mærsk og Microsoft. Helles nyeste bog ’Bag Kulissen hos verdens bedste corporate storytellers’ er en del af pensumlisten for de kommunikationsstuderende på RUC, og bogen fik fem stjerner i Børsen.
Storytelling Akademiet står bag den populære podcastserie ’Bag Kulissen’, der fokuserer på, hvordan virksomheder og ledere arbejder med storytelling i praksis. Podcasten er i top 3 på Apple Podcast i kategorien Marketing og deltagerne tæller bl.a. interviewet Kasper Holten, ledelsen i Novonesis samt ledelsen i Ørsted. Derudover førende instruktører, forfattere og fortællere. Derudover er hun en aktiv debattør, og hendes klummer og debatindlæg bringes i bl.a. Børsen og Finans.
Find Helle på Linkedin her.
Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation.

