Lige så fedt, som det kan være at skrive, lige så træls kan det af og til føles. Til dette webinar gennemgår vi forudsætningerne for en god skriveproces, og hvordan du selv skaber betingelserne for at få det bedste ud af din tid ved skrivebordet.
Undervejs får du konkrete råd og praktiske skriveteknikker, som du kan tage i brug med det samme. Du får også inspiration til, hvordan du anvender AI i skriveprocessen, uden at det går ud over alt det, du selv godt kan lide ved at skrive.
Til webinaret får du blandt andet svar på:
Hvorfor romantik måske er en fordel i parforholdet, men en kæmpe ulempe i skriveprocessen
Hvordan du finder tid til at skrive i en travl hverdag
Hvordan du opøver en skrivestil, som du er stolt af (og undgår at gå i stå allerede i den første sætning)
Hvordan du bliver gladere for at få feedback af andre
Hvorfor det stadig er besværet værd at skrive selv, selvom kunstig intelligens kan gøre det for dig
Hvem er oplægsholderen?
Hans Lind er ph.d. i kreativ skrivning, praktiserende skrivetræner og forfatter til bogen Skriveprocessen - En overlevelsesguide (2025). Til daglig arbejder han som community builder på Syddansk Universitet, hvor han har ansvar for kompetenceudvikling og opbygning af praksisfællesskaber indenfor anvendelsen af kunstig intelligens.
Bestil Skriveprocessen – En overlevelsesguide med rabat her.
Find Hans på LinkedIn her.
Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund.

