Sådan laver du højkant video for voksne
Video på højkant, TikTok, Reels og Shorts stormer frem.
Alligevel sidder marketingchefer i tung industri, B2B og organisationer med lange beslutningsprocesser med svedige håndflader og ét spørgsmål, de sjældent får et ordentligt svar på:
“Giver det her overhovedet mening for os?”
For når målgruppen ikke er 19 år og på vej i byen - men arbejder i jakkesæt, sikkerhedssko eller bestyrelseslokaler - hvordan bruger man så overhovedet TikTok og Reels uden at ligne en, der prøver for hårdt?
Derfor kommer Steven Feraru til Social Media Sprint.
Steven arbejder til daglig med netop de tunge drenge og piger – brands med komplekse produkter, lange salgsprocesser og meget på spil. I oplægget deler han konkret, hvad der faktisk virker, når højkant møder tunge beslutninger, compliance og professionelle målgrupper.
Du går hjem med:
Formater, der virker i B2B, industri og organisationer
Metoder til at teste content uden at kompromittere brand og troværdighed
En forståelse for, hvornår højkant er en løftestang - og hvornår det ikke er
Og ja - du kommer også til at få nogle nej’er.
For selvom højkant fylder mere og mere, så er det ikke alle, der skal danse med TikTok i hånden. Og det er også en vigtig indsigt.


