Webinar: Datavisualisering med AI og Datawrapper
Enhver kan hurtigt trylle et regneark om til en infografik, men hvis vi gerne vil gøre det godt og sikkert, så kan vi bruge chatbot'en til at stramme op.
Det får du på webinaret:
- Sådan laver vi beregninger i AI'en uden at lave fejl i tallene.
- Fra AI-chatbotten får vi også hjælp til at fremstille tallene på den bedste og mest enkle måde.
- Og så gennemgår vi opbygningen af grafikken i Datawrapper trin for trin til vi får et resultat, der kan udgives på web eller tryk.
Du er vant til at bruge ChatGPT eller en anden chatbot, men behøver ikke kende til Datawrapper.
Om Christian Made Hagelskjær:
Christian er selvstændig AI-rådgiver med virksomheden nul hype, og han underviser kommunikatører i at få mest muligt ud af at bruge AI i hverdagen. Er uddannet grafisk designer og journalist og har lavet i hundredvis af datavisualiseringer på Nordjyske, inden han blev AI-redaktør.
Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation.
Webinar: Hvad betyder din egen kulturforståelse for den måde du kommunikerer med målgrupper, der ikke er som dig selv?
På webinaret præsenteres dels greb til hvordan man kan blive mere bevidst om egen forforståelse. Og dels argumenteres der for at man må være særligt opmærksom på at man ikke skal tro, at man selv kan fylde de tomme pladser rigtigt ud. En sådan lytning kan give et nærvær og en respekt overfor dem man føler sig fremmed overfor.
Iben Jensen er magister i kultursociologi, lektor på Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet arbejder på forskellige udviklings- og forskningsprojekter i Uganda. Hun er forfatter til Grundbog i Kulturforståelse som er udkommet i mere end 16.000 eksemplarer.
Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation.
DJ laver historisk overenskomst med kommunikationsbureau
For første gang er der indgået en egentlig branchespecifik overenskomst i et kommunikations- og konsulentbureau, da Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation sammen med Djøf har tegnet en overenskomst med Community Agency. DJ-forperson Allan Boye Thulstrup kalder aftalen "et gennembrud i branchen".
Aftalen gælder de næste tre år og fastsætter rammerne for blandt andet lønstigninger, arbejdstid, pension, barsel, ferie, fritvalg, tillidsrepræsentant og efteruddannelse og dækker alle medarbejdere i virksomheden.
Samtidig er aftalen konstrueret, så andre kommunikations- og konsulenthuse fremover vil kunne tiltræde den. Dermed skaber aftalen et konkret grundlag for, at der på sigt kan udvikles en egentlig brancheoverenskomst i en sektor, der hidtil har stået uden fælles løn- og arbejdsvilkår.
Overenskomsten er resultatet af et års forhandlinger og bygger på et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem virksomhed og fagforeninger med et fælles ønske om at nå en holdbar løsning.



